Over den næste tid lægger jeg oplæg ud, der fortæller, hvad hypnose og hypnoterapi er.
Depression er en rædselsfuld tilstand. Det er uendeligt opslidende at være uden håb, være nedbrudt og træt helt ind til benet. Det slider på fysikken og føles som om, der ikke findes nogen vej ud af livssituationen.
Du har sikkert, forud for depressionen, i årevis kæmpet med frustration over tiltag i dit liv, som uanset, hvad du gjorde, alligevel faldt til jorden.
Måske har du et overforbrug eller endda et misbrug, som du har forsøgt at komme til livs. Du synes, at du har prøvet alt. Du har lavet om på dit liv, taget tyren ved hornene mere end en gang, været i terapi, taget medicin, været hos psykolog, tænkt og tænkt over, hvad du kunne gøre anderledes, men intet af det er lykkedes.
Forløbet kunne let se sådan her ud:
Du har gennem årene levet med en snerrende grim følelse inden i. Den følelse har du kunne nedlægge med mad, sex, øl, seriemani/ afhængighed af sociale medier, shopping, arbejde eller et andet “stof”, som er blevet din måde at fjerne dig fra den følelse på. Du har sikkert gennem årene haft held til at få lagt følelsen på hylden, men også godt set, at det “stof” du bruger til at distrahere dig selv med, ikke helt opfylder dit behov. Du skal have mere og mere af “stoffet” for at dæmpe den dårlige følelse. Det kan føles som om din krops kemi, helt har overtaget, og du selv har mistet mentalt overblik - foruden det mistede følelsesmæssige overblik, som har været lammet i processen, hvilket iøvrigt startede hele den dårlige spiral.
Pludselig kan det stå helt klart, at den er gal, og at du er i en akut negativ glidebane. For nogen er det vendepunktet, og de kan komme tilbage på sporet, lave deres liv om, få håb om forandring igen - men det kan du ikke. Du prøver og prøver alle mulige former for terapi, som nævnt ovenfor - din læge kan kun hjælpe dig med medicin, der ikke fjerner andet en de fysiske symptomer for en kort periode. Alle tiltag, du prøver mislykkes, de er nytteløse bestræbelser, og den naturlige kropslige reaktion er håbløshed og i sidste ende depression. Det er kroppens og sindets nedlukning og reaktion på de mange nyttesløse og frustrerende forsøg. Kroppen siger “Stop med at prøve”
I den situation er det vigtigt at huske på det faktum, at du gentagende gange prøvede at ændre din livssituation, er tegn på at du dybest set ved, at der er et håb om et bedre liv. Nu er du dog udmattet og skal slappe helt af og have den rigtige hjælp.
Når du er klar og har fået opbygget lidt energi igen, er det den dårlige følelse, det hele startede med, som skal addresseres. Den følelse du forsøgte at distrahere dig selv væk fra, må nu undersøges. Hvilket behov er det, du ikke får opfyldt, og som gør dig særligt sårbar og frustreret? Begyndte du at distrahere dig væk fra følelsen af utilstrækkelighed, angst, ensomhed, skam eller en anden helt primær følelse? Når du har fundet ud af det, er du igen på sporet. Måske ligger roden til den dårlige følelse langt tilbage i dit liv - tilbage til du blot var en lille barn, og af en eller anden årsag fik en negativ overbevisning om dig selv.
Hypnoterapi kan noget helt særlig, da terapien foregår under hypnose, hvor du har en unik adgang til oplevelser og perceptioner fra det tidlige barneliv. I hypnoterapi samarbejde vi om at finde og opløse negative overbevisninger, sådan at du kan gå ud i livet igen med et reelt håb og en positiv forandring.
<3 Trine
Læs mere om hypnose og hypnoterapi på
Ingen kommentarer:
Send en kommentar