Sider

lørdag den 1. december 2012

Rawfood og intolerance


I den her uge sidder jeg plantet foran computeren og er manisk optaget af at få lavet designet på min hjemmeside færdigt. Jeg har været gennem et hav i kombinationer over Grease-looket med retrofarverne vampet laksefarvet og pastelturkis til kombination af naturfarver i brune og matallernes farver og er efter et par slidsomme, men spændende, dage landet på en kundevenlig hvid i hvid, ud fra erkendelsen af at  "Less i more" Det bliver mine fotos der skal bære siden hjem. Det er alt sammen super...kun en sag er problematisk! Så snart jeg kommer ind i det stressfulde, maniske felt ...ja så vil min krop have salt, sukker, fedt m.m. Sindsro er absolut nødvendig for at kunne opretholde en en rawfood diæt. Når jeg skriver diæt, er det ikke ment som en kur, men som en daglig måde at spise på. Kosten skal bestå af stort set rå grøntsager, nødder og frugt. Det er normalt ikke noget problem - tværtimod - det er super nemt at lave til både som smothies, salater, madpakke og håndfrugt. Men det er en vanskelig sag at holde skruen i vandet, når kroppen er stresset.
I går plumpede jeg i og købte chips...hvilket har hævnet sig big time. Min fingre var så tykke, da jeg vågnede i morges, at jeg dårligt kunne lukke hænderne. Min mave er gået i stå og energien er meget lav. Jeg kan ganske simpelt hen ikke tåle de mængder salt mere. Det samme sker når jeg spiser popcorn. Man kan sige at jeg har udviklet en intolerence over for salt.
Rawfood er genialt på så mange felter. Jeg får meget mere energi at at spise råt, min fordøjelse er perfekt, mit vægttab stort, min hjerne klarere m.m. Der er dog det minus at kroppen renser ud og bliver derfor særlig sensitiv over for sukker, salt og fedt. For et par uger siden var jeg til Mortens Aften og spiste to portioner af en lækker hjemmelavet citronfromage - tænke at skulle jeg plumpe i og spise sukker, skulle det være en lækker hjemmelavet sag - det smagte fabelagtigt. Men ganske kort tid efter fik jeg to på hinanden følgende hedeture. Jeg følte mig som en brændeovn der lige fået fyldt tørt bark på. Jeg flammede fuldstændig op og brændte sukker af. Meget pudsig oplevelse.
Konsekvent rawfooddiæt gør at man på sigt bliver intolerant over for almindelige fødevarer. Det kan siges at være et problem. For mig er fordelene dog stadig overvejende positive og jeg fortsætter, men jeg er obs. på, hvilke fødevarer jeg ikke skal spise.
Jeg lægger en video fra Rawfood world ....her bliver fænomenet forklaret på en ganske fin måde. Han siger, at vælge madvaner/ diæt er som at vælge samlever...det bliver for resten af livet. Man kan selvfølgelig vælge om, men det får konsekvenser.
http://www.youtube.com/watch?v=xXCe2x5qjgo 
God fornøjelse
Kh Trine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar