Sider

tirsdag den 30. januar 2018

Rosenstand Hypnose flytter til Lemvig

Rosenstand Hypnose og Hypnoterapi flytter til Lemvig. 




Efter mange tanker, overvejelser og følelser, er det nu endeligt bestemt, at jeg flytter Rosenstand Hypnose og Hypnoterapi til Lemvig. Jeg havde lige fået gang i hypnoterapien på Sjælland, da kærligheden fik mig på andre tanker. Det er ikke til at bære, at have karriere i den ene del af landet og kærlighed i den anden. Mit job var trods alt lettere at flytte - nu i en opstartsfase. Defor starter jeg nu forfra i Lemvig som hypnotisør og hypnoterapeut. Min markedsføring starter helt forfra. Blandt andet tager jeg ud og holder foredrag i små lokalforeninger, på højskoler, biblioteker mm. for at fortælle om mit arbejde og om, hvad hypnose kan tilbyde mennesker med smerter, livssituationer der er svære pga. sygdom, stresse, angst eller noget helt andet, som gør livet svært og hårdt. Jeg kan kontakes på mail trinerosenstand@hotmail.com  hvis du er medlem af en lokalforening i nærheden eller i Lemvig, som kunne tænke sig at høre mere om hypnose og hypnoterapi. 


5-PATH® Hypnoterapi som jeg praktiserer, er en metode, der kan hjælpe dig, der af en eller anden årsag er landet i en livssituation, hvor der ikke længere er meget håb om at tingene bliver anderledes. Det kan være at du har prøvet alt muligt terapi, for at komme videre i dit liv efter sygdom, skilsisse eller andet, men intet synes at skabe den forandring, du har brug for. Du har tænkt og tænkt for at finde en løsning. Du er muligvis været ved lægen, som har udskrevet tabletter mod depression, du har fået timer hos en psykolog, men heller ikke det ,giver dig et reelt håb om forandring. 
Kender du det!? Så er du en typisk klient, som kan have gavn af hypnoterapi. I hypnoterapi arbejdes der med "de skjulte informationer" dem du har liggende i underbevidstheden - i din datacentral, som indeholder alle de sansemæssige indtryk, du har fået gennem hele dit liv, fra du begyndte at sanse i mors mave og til nu. I din underbevidsthed ligger de informationer, som kan befri dig fra de dårlige overbevisninger, du tilsyneladende har om dig selv - de overbevisninger som spiller en central rolle for din nuværende livssituation. I hypnoterapien arbejder vi med præcis de overbevisninger, og jeg slipper dig ikke, før du mærker et reelt håb om forandring. www.trinerosenstand.dk 

Trine


onsdag den 24. januar 2018

Vi er skabt som sociale individer.




Vi mennesker er skabt som sociale individer. Vi mærker os selv i forhold til andre mennesker og ser sider af os selv, ved at spejle os i andre. På den måde trives og næres vi i samspillet med andre. Vi defineres desuden af, hvem vi elsker, og hvem der elsker os. For dem der elsker os, er det totalt ligegyldigt, hvad vi kan og har opnået i livet. Og for dem vi elsker betyder det ligeledes intet for vores kærlighed. Vi kan sagtens være stolte af det, de har opnået, men kærligheden er ikke betinget. 
Et hvert menneske har brug for den betingelsesløse kærlighed. 

Følelsen af ensomhed kan være grufuld og hæmmende. Det kan være svært at bryde ensomheden - det kan føles umuligt, som om, at man allerede er mærket af tilstanden og helt ude af træning med at møde nye mennesker og skabe dybe relationer.  Der er dog ingen grund til at fortvivle, for bare det at erkendelsen er til stede, er første skridt ud af ensomheden. Følelsen af ensomhed har så tydeligt et budskab. Den beskriver en dyb længsel efter at være i en nærende, betingelsesløs kærlighedsrelation. Erkendelsen og længslen er det rene brændstof til handling frem mod et tilfredsstillende liv. Det sker dog ikke af sig selv - det kræver handling og et ordenligt hop ud i det virkelige liv. 

De sociale medier kan godt bruges mod ensomhed. Det bliver dog primært som distraktion og evt. stedet at støve en kæreste op. Men i bund og grund mangles der sansemæssige stimuli for at være en ægte relation. Der mangler øjenkontakten, energiudvekslingen og kemien, det nærende kram, håndtrykket - varmen, fastheden, følelsen af hud mod hud, lyden af den andens stemme, duften fra den anden. Der mangler alt det, som virkelig betyder noget og som kan føles så farligt. 
Hop alligevel ud i det ægte, virkelige liv og bliv ved med at opsøge relationer, venskaber, kærester til du føler, at du er landet tilfredsstillende.  
Skal du have hjælp til at tage springet, så læs mere på:

<3 Trine 

www.trinerosenstand.dk 




Hypnose og Hypnoterapi.







Er du en af dem, der stort set altid føler dig lidt forkert - som om der er noget i vejen med dig? Måske føler du dig anderledes, og som om du ikke rigtig hører til noget sted. 
Det kan være forvirrende at føle sådan. Det kan også være svært at forstå, hvor følelsen kommer fra, for i realiteten er intet i vejen med dig. Du fungerer relativt normalt og har et fint liv, men følelsen af at være forkert fylder i din hverdag. Du kan sagtens afvise følelsen som ubegrundet, men det lykkes dig ikke at slippe helt for den. 

Det er der en ret god grund til. Når vi er børn er sindet åbent, og alt det vi konfronteres med dagligt flyder relativt ufiltreret ind i underbevidstheden som sandheder om livet og bliver til de overbevisninger, vi har om os selv. Vi observerer og lytter til omgivelserne, og især de tætte voksne i vores liv præger os. Vi spejler os i dem, og deres respons på os, bliver vores overbevisning om os selv. Hvis vi i den proces har følt negativ respons fra en voksen, bliver den let til en negativ overbevisning. Der er ikke mange, som vokser op uden at møde negativ respons. Selv om den voksne ikke har nogen intentioner om andet end at lære dig forskel på rigtig og forkert, så kan den negative respons godt få dig til at skamme dig og derved skabe en negativ overbevisning. Hvis du ovenikøbet har haft en tæt voksen, som har brugt skam og nedgørende tale, som opdragelsesmetode, eller hvis du blevet svigtet og derfor har følt dig uelsket, så er der ikke noget at sige til, hvis du har negative overbevisninger om dig selv. Det er ikke noget du skaber selv. 
Overbevisningerne er “lagret” i underbevidstheden, som har en kæmpe kapacitet - modsat bevidstheden som nok kan afvise en negativ overbevisning i øjeblikket, men ikke få den til at gå væk. 
I hypnose kan de lagrede overbevisninger så at sige hentes frem og arbejdes med i et terapeutisk forløb. Det gøre ved hjælp af samtale, mens du er i hypnose og har unik adgang til informationer fra underbevidstheden. Informationer, der er ikke er adgang til, når du er i almindelig dagligdags bevidsthed. Og netop derfor er de så svære at “tænke” væk. 


Der er ikke noget i vejen med dig. Byt de negative overbevisninger ud med positive. 

<3 Trine

www.trinerosenstand.dk 

Hvad er hypnose og hypnoterapi?


Over den næste tid lægger jeg oplæg ud, der fortæller, hvad hypnose og hypnoterapi er. 

Depression er en rædselsfuld tilstand. Det er uendeligt opslidende at være uden håb, være nedbrudt og træt helt ind til benet. Det slider på fysikken og føles som om, der ikke findes nogen vej ud af livssituationen. 

Du har sikkert, forud for depressionen, i årevis kæmpet med frustration over tiltag i dit liv, som uanset, hvad du gjorde, alligevel faldt til jorden. 
Måske har du et overforbrug eller endda et misbrug, som du har forsøgt at komme til livs. Du synes, at du har prøvet alt. Du har lavet om på dit liv, taget tyren ved hornene mere end en gang, været i terapi, taget medicin, været hos psykolog, tænkt og tænkt over, hvad du kunne gøre anderledes, men intet af det er lykkedes. 
Forløbet kunne let se sådan her ud: 
Du har gennem årene levet med en snerrende grim følelse inden i. Den følelse har du kunne nedlægge med mad, sex, øl, seriemani/ afhængighed af sociale medier, shopping, arbejde eller et andet “stof”, som er blevet din måde at fjerne dig fra den følelse på. Du har sikkert gennem årene haft held til at få lagt følelsen på hylden, men også godt set, at det “stof” du bruger til at distrahere dig selv med, ikke helt opfylder dit behov. Du skal have mere og mere af “stoffet” for at dæmpe den dårlige følelse. Det kan føles som om din krops kemi, helt har overtaget, og du selv har mistet mentalt overblik  - foruden det mistede følelsesmæssige overblik, som har været lammet i processen, hvilket iøvrigt startede hele den dårlige spiral. 
Pludselig kan det stå helt klart, at den er gal, og at du er i en akut negativ glidebane. For nogen er det vendepunktet, og de kan komme tilbage på sporet, lave deres liv om, få håb om forandring igen - men det kan du ikke. Du prøver og prøver alle mulige former for terapi, som nævnt ovenfor - din læge kan kun hjælpe dig med medicin, der ikke fjerner andet en de fysiske symptomer for en kort periode. Alle tiltag, du prøver mislykkes, de er nytteløse bestræbelser, og den naturlige kropslige reaktion er håbløshed og i sidste ende depression. Det er kroppens og sindets nedlukning og reaktion på de mange nyttesløse og frustrerende forsøg. Kroppen siger “Stop med at prøve” 
I den situation er det vigtigt at huske på det faktum, at du gentagende gange prøvede at ændre din livssituation, er tegn på at du dybest set ved, at der er et håb om et bedre liv. Nu er du dog udmattet og skal slappe helt af og have den rigtige hjælp. 
Når du er klar og har fået opbygget lidt energi igen, er det den dårlige følelse, det hele startede med, som skal addresseres. Den følelse du forsøgte at distrahere dig selv væk fra, må nu undersøges. Hvilket behov er det, du ikke får opfyldt, og som gør dig særligt sårbar og frustreret? Begyndte du at distrahere dig væk fra følelsen af utilstrækkelighed, angst, ensomhed, skam eller en anden helt primær følelse? Når du har fundet ud af det, er du igen på sporet. Måske ligger roden til den dårlige følelse langt tilbage i dit liv - tilbage til du blot var en lille barn, og af en eller anden årsag fik en negativ overbevisning om dig selv. 

Hypnoterapi kan noget helt særlig, da terapien foregår under hypnose, hvor du har en unik adgang til oplevelser og perceptioner fra det tidlige barneliv. I hypnoterapi samarbejde vi om at finde og opløse negative overbevisninger, sådan at du kan gå ud i livet igen med et reelt håb og en positiv forandring.

<3 Trine
Læs mere om hypnose og hypnoterapi på